Skip to main content
Restaurant Marina i Lemvig vælger ny betalingsterminal fra Verifone
Café & restauration / Mobilbetaling / V400m

Restaurant Marina

Verifone
4. februar
Restaurant med alle betalinger over terminalen

God mad, flot udsigt og aftaler, man kan stole på. Det er kendetegnene hos Restaurant Marina i Lemvig. Den traditionsrige restaurant har netop fået ny terminal

”Vores nye mobile betalingsterminal skal samle alle betalinger ét sted. Fordelen er, at pengestrømmen og posteringerne er samlet. Det er dejligt nemt og bekvemt,” siger indehaver Jane Pedersen fra Restaurant Marina. Betalingsområdet har udviklet sig hurtigt. Op mod 60 pct. af restaurantens betalingstransaktioner er nu på MobilePay eller Apple Pay. Det samlede billede er ret sammensat. De øvrige betalinger sker med Dankort eller med andre betalingskort fra udenlandske restaurationsgæster. Restaurant Marina leverer selskaber og julefrokoster – både ud af huset eller på selve restauranten – og de betales ofte med en bankoverførsel. Kontanter er nu den mindst brugte betalingsform.

Fremtidssikker betaling

”Vi har valgt den helt nye betalingsterminal V400m fra Verifone, fordi den giver mulighed for, at vi samler alle betalinger på betalingsterminalen. Det er administrativt og servicemæssigt en stor fordel. Samtidig er den nye terminal mere langtidsholdbar end den gamle. Den er godkendt efter den nyeste sikkerhedsstandard, og derfor er den lovlig at bruge i mange år fremover,” siger Jane Pedersen. Den erfarne restauratør i Lemvig savner ikke fortidens kontanter, som krævede en døgnboks og to ugentlige ture til banken. Nu er hun højst afsted med kontanter hver tredje uge. Til gengæld har den nye betalingsteknologi også sine udfordringer.

Medarbejderne hos Verifone er rigtig servicemindede og gode at tale med. De vil gerne hjælpe
Jane Pedersen Restaurant Marina

Servicemindede og hjælpsomme

”Når man vælger det nyeste nye, så kan der være nogle børnesygdomme. De bagvedliggende systemer skal jo også på plads. Heldigvis er medarbejderne hos Verifone rigtig servicemindede og gode at tale med. De vil gerne hjælpe,” siger Jane Pedersen. Mobildækningen på den flotte beliggenhed er desværre ikke helt i top, og det giver naturligvis problemer. Allerhelst skal kunden på én af de 60 siddepladser i restauranten kunne betale valgfrit og lynhurtigt. Tjenerens medbragte betalingsterminal skal kunne tage imod enhver betalingstype, og alle skal gerne opleve samme service.

Bare i orden

”Min holdning er, at alle skal behandles lige godt. Vi gør ikke forskel på direktøren eller skoleeleven. Alle får det samme og betaler det samme, og det skal bare være i orden.”
Recepten virker på Restaurant Marina, som allerede har ordrer på selskaber i 2024. Når varen er i orden, behøver man ikke at annoncere. Mund-til-mund-metoden suppleret med hjemmeside og Facebook-side er mere end nok for den succesfulde Lemvig-restaurant.

Download kundecasen med Restaurant Marina