Skip to main content
Ka-ching bygger bro mellem webshop og fysisk butik. Og har nu færdiggjort integrationen af sin cloud-baserede POS-løsning med Verifones nye P400 betalingsterminal og softwareplatformen bagved.
Kæder & dagligvarehandel / Omnichannel / P400

Ka-ching klar med omnichannel

Sven Hauge
Trialog
27 februar
Kan du forestille dig, at butiksmedarbejderen har webshoppens produktbeskrivelser...

...logistik og sortiment med sig på en iPad, når kunden bliver rådgivet i den fysiske butik? Så har du en god ide om, hvad Verifones partner Ka-ching står for.

"Vi laver omnichannel i det virkelige liv for vores kunder. Netop i en tid, hvor stadig flere af os køber ind hjemme fra sofaen, skal besøget i en butik være en ekstra stærk oplevelse. Derfor skal butiksmedarbejderen på gulvet have al information på hånden, så kunden med det samme kan få det bedste råd. Kunden skal også have frit valg mellem at købe i butikken, bestille click-and-collect, eller købe online," siger COO Thomas Damgren fra Ka-ching. Firmaet har nu færdiggjort integrationen af sin cloud-baserede POS-løsning med Verifones nye P400 betalingsterminal og software platform bagved.

Tablet hjælper det rådgivende salg

Det aarhusianske iværksætter-firma leverer et POS med en række særligt stærke funktioner til det involverede salg, hvor kunderne kan få meget mere at vide ved at tale med ekspedienten i butikken. Vin, mode, sport, møbler, byggemarkeder og specialforretninger er oplagte brancher, hvor Ka-chings brobygning mellem fysisk tilstedeværelse og webshop giver særlig god mening. Ofte rummer hjemmesiden eller webshoppen en masse glimrende indhold, som også bør være en ressource, når kunde og medarbejder taler sammen i butikken. "Vi er meget optaget af 'tablet assisted selling'. Kundeoplevelsen bliver så meget stærkere, når kunden kan stå sammen med en dygtig butiksmedarbejder og afslutte søgning, bestilling og betaling hvor som helst i butikken. Det handler om at have 100 pct. integration mellem butik og webshop," siger Thomas Damgren.

Ka-ching POS-løsning
26 +
Butikker i Danmark og store vækstplaner

Vækstparat betalingsløsning

Ka-ching er en ambitiøs opstartsvirksomhed, og cloud-løsningen egner sig til skalering og vækst. Vækstplanerne førte til et samarbejde med Verifone, og Ka-chings software er nu integreret med P400 betalingsterminalen. "Hos Verifone kan vi med én integration ramme alle nordiske markeder. Samtidig er Verifone en stor global aktør, og det passer godt ind i vores vækstplaner. Vi har hele verden som vores ambition, " fortæller Thomas Damgren. Det talte også på plussiden for Ka-ching, at P400 er PCI 5 sikkerhedsgodkendt internationalt frem til 2029. Mange andre terminaler på markedet har ikke denne sidste nye sikkerhedsgodkendelse, og de skal derfor skiftes ud inden for få år.

COO Thomas Damgren fra Ka-ching
Vi laver omnichannel i det virkelige liv for vores kunder
Thomas Damgren, COO Ka-ching

Brugeroplevelse og frit valg

Brugeroplevelsen er en topprioritet for Ka-ching, som udelukkende kører på iOS, og dermed kræver iPads og iPhones ude hos kunderne. For et abonnement på omkring 1.000 kr. om måneden får en butik op til tre enheder med Ka-ching. "Vi har lagt en masse krudt i at skabe en lynhurtig og nem opstart, når man bliver kunde hos os. Det skal køre inden for få minutter. Selve løsningen skal også være intuitiv og brugervenlig, så den kan fungere ude på butiksgulvet og give svar og handlemuligheder med det samme. Hvis brugervenligheden ikke er i top, får vi hverken kunden eller butiksmedarbejderen til at bruge den," siger Thomas Damgren

På samme måde lagde Ka-ching vægt på, at betalingsterminalen fra Verifone giver butikkerne frihed til at vælge indløser. Verifones terminal er PSAM-fri og dermed indløserneutral. Ka-chings kunder er altså frie til selv at vælge indløsningsleverandør og dermed potentielt spare masser af penge. 

Afhængige af partnere

"Det er helt naturligt, at en butik kontakter sin POS-leverandør, hvis et eller andet omkring betalingen ikke virker. For kunden spiller det ingen rolle, om en teknisk problemstilling handler om betalingsterminalen eller om POS-løsningen. Derfor bliver vi afhængige af kvaliteten hos vores partnere". "Vi har set, at Verifone ikke alene har en masse softwareløsninger og en masse erfaring. Verifones medarbejdere er også hurtige og aktive til at yde en god service. Vores kunder er oppe at køre på få dage med deres terminaler. Vi kan ikke vente uger og måneder på at komme i gang," siger Ka-chings COO.

Thomas Damgren har en baggrund inden for detailhandel og dataanalyse. Han er en af de tre iværksættere, der sammen har fået ideen til Ka-ching. Nu har Ka-ching eksisteret i tre år, og virksomheden har en investering fra Vækstfonden med sig i bagagen. Lige nu kører løsningen i 26 butikker, og planen er at brede sig i Danmark, Norden og hele verden.

Læs meget mere om Ka-chings løsninger.