Har du inden for de sidste par år anskaffet dig en ny betalingsterminal, men synes du ikke, at den har de smarte funktioner, som du ser i andre butikker? Så har vi et par tips til, hvordan du hurtigt og nemt kan opdatere den og skabe mere værdi for dine kunder.
1: Tag imod kontaktløse betalinger
Sørg for at kunne tage imod kontaktløse betalinger. De kontaktløse betalinger overhaler snart de traditionelle transaktioner med chip & pin. Faktisk er andelen af disse transaktioner på Verifone terminaler oppe på 49% af de samlede transaktioner. Hvis din terminal ikke allerede kan tage imod kontaktløse kort, så skal den højst sandsynligt blot have en softwareopdatering. Klik her og få hjælp fra vores kundeservice.
2: Opdater og tag imod mobilbetalinger
Betalinger med mobiltelefonen bliver mere og mere populære blandt danskerne med apps såsom MobilePay, Apple Pay og Dankort app. Vi har som den eneste leverandør sørget for, at du kan tage imod alle slags mobilbetalinger direkte på terminalen uden ekstra udstyr. Hvis du ikke allerede kan tage imod mobilbetalinger, så skal din terminal højst sandsynligt blot opdateres med en BLE-chip (en lille bluetooth chip). Læs mere om betaling med MobilePay her, eller kontakt vores kundeservice på telefon 4453 7500.
3: Få et servicetjek
Har du den rigtige serviceaftale? Hos Verifone kan du tegne lige præcis den serviceaftale, der passer bedst til din butik, hvad enten du har brug for telefonsupport og ombytningsservice, eller en større sikkerhed med mulighed for besøg af en servicetekniker. Vores servicepakker indeholder også flere forskellige andre services f.eks. gratis oprettelse af MobilePay. Du kan læse meget mere om vores forskellige serviceaftaler her.