Skip to main content
Kortgebyrer

Kortgebyrer & Surcharges

28. november 2017
Den nye danske betalingslov træder i kraft 1/1 2018.

Surcharging betyder i korte træk at lægge kortgebyrer over til kunden. Det er nok ikke noget du tænker meget over til hverdag, men mange virksomheder har valgt netop denne løsning for at undgå højere transaktionsomkostninger i butikken. Men nu sker der ændringer, der påvirker dette fremadrettet.

Surcharge-regler ændres med den nye danske betalingslov d. 1. januar 2018.

De nye regler for surcharge betyder, at transaktioner foretaget med privat udstedte betalingskort inden for EU, samt Norge og Island, IKKE længere må surcharges. Derimod må man gerne surcharge på firmakort udstedt i EU, Norge og Island, samt alle betalingskort udstedt uden for disse lande. Da kriterierne ændres for hvilke korttyper, der fremover må surcharges på, vil det også være andre kortgebyrer, som skal benyttes i surcharge-løsningen for at matche de nye regler. Er din terminal fra Verifone, sørger vi for at ændre gebyropsætningen, så den passer til de nye kriterier fra den 1. januar 2018. Du skal dog være opmærksom på, at du selv er ansvarlig for at opdatere din(-e) terminal(-er), med gebyrsatserne.

For at sikre, at du håndterer kortgebyrer korrekt fremover skal du altså opdatere din terminal. Det gøres ved at vælge Menu-4-3 og afslutte med ”OK” på terminalen. Opdateringen vil ligge klar til download fra 1. januar 2018 kl. 8:00. Hvis din terminal er integreret med en kasseløsning, skal du kontakte din integrationspartner.

Vi skal i samme omgang gøre opmærksom på, at hvis du vælger fortsat at surcharge, er din virksomhed alene ansvarlig for korrekt viderefakturering af gebyrer overfor de kunder, hvor kortgebyret surcharges. Desuden skal du være opmærksom på, at dine terminaler skal opdateres med den nye gebyrfil, selvom du ønsker at opsige din surcharge-aftale.

Information til dine kunder
Vi har lavet et forslag på en tekst på henholdsvis dansk og engelsk, som informerer kunderne om gebyrreglerne, når de nye regler træder i kraft. Det anbefaler vi, at I viser ved kassen/terminalen.

"Firmakort udstedt inden for eller uden for EU/EØS, samt private betalingskort udstedt uden for EU/EØS, bliver pålagt et gebyr, hvilket vil fremgå af din kvittering. Gebyrsatsen vil afhænge af typen af betalingskort, og hvor det er udstedt."

"Commercial cards, issued within or outside of EU/EEA and private cards issued outside EU/EEA, will be surcharged with a fee, which will be shown on your receipt. The fee rate may vary depending on the type of card and the country of origin."

Er du i tvivl om noget omkring surcharges/gebyrer, så kontakt vores kundeservice, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål på tlf. 4453 7500.

Kontakt os for mere information

Vores salgsafdeling er klar til at hjælpe dig

Kontakt salg