Skip to main content
Høst fordele når betalingsterminalen skal udskiftes
PCI sikkerhedsregler / Udskiftning

PCI 1.3 terminaler på pension

Verifone
22. september 2017
Nye sikkerhedsregler betyder, at gamle betalingsterminaler skal udfases ved årsskiftet.

Butikker og handlende bør bruge den tvungne opgradering til at opnå en række fordele.

Svindel ved betalingsterminalerne er et udbredt internationalt fænomen. PCI PTS sikkerhedsreglernes formål er løbende at løfte sikkerheden, fordi hverken forbrugere eller handlende kan være tjent med svindel og utryghed. Nyere terminaler krypterer kommunikationen bedre og lukker mere effektivt af for svindel og misbrug. De er også sværere at bryde ind i rent fysisk, så man ikke kan montere udstyr til at stjæle PIN-koder. Denne forbedrede sikkerhed er årsagen til, at en række ældre terminaler skal skiftes senest 31. december 2017. Heldigvis kan butikken både leve op til de skærpede sikkerhedskrav og få nogle forretningsmæssige fordele.

”Hele betalingsområdet er i rivende udvikling, og terminalerne bliver løbende forbedret. Derfor kan man understøtte omsætning, kundeservice og fleksibilitet med en ny betalingsterminal”, siger adm. direktør Chris Lund-Hansen fra Verifone.

Udviklingen betyder, at man kan forvente hurtigere transaktioner og længere batteritid i de bærbare terminaler. Det kan give lidt bedre kundeoplevelser og nemmere hverdag i butikken, mens de nye terminaler samtidig understøtter flere betalingsformer som eksempelvis mobilbetaling.

Chris Lund-Hansen, Verifone
Hele betalingsområdet er i rivende udvikling, og terminalerne bliver løbende forbedret.
Chris Lund-Hansen Verifone

”Den fremsynede butik bliver med opgraderingen fra en gammel til en ny terminal klar til at tage imod kontaktløse betalingskort og betalinger med MobilePay og det mobile Dankort. Det giver kunderne fleksibilitet til at vælge den ønskede betalingsform, og det kører alt sammen på den samme betalingsterminal”, siger Chris Lund-Hansen.

Undlader man at skifte butikkens terminaler risikerer man desuden at miste den garantidækning for svindel, som er aftalt i kontrakten om indløsning. Butikken kompenseres normalt for eventuelt tab i kroner og øre, og hvis man ikke opgraderer, står butikken altså selv med denne udgift. 

Også marketingmæssigt kan en opgradering af betalingsterminalerne give en række fordele, for de nye terminaler kan have et display, hvor butikken kan kommunikere til kunderne. Terminalerne kan også være forsynet med apps og loyalitetsprogrammer, som giver mulighed for at skabe mere loyale kunder og bedre mulighed for krydssalg.

Hos Verifone, som står bag flertallet af Danmarks betalingsterminaler, vedrører udskiftningen i 2017 terminaler af typen Xenta og Xentissimo. En række terminaler fra andre leverandører bliver også forældede – heriblandt Flexi Solo/Combi/Mobil. De lever ikke længere op til de internationale sikkerhedsregler fra 1. januar 2018.

Om Verifone

Verifone er et globalt selskab med kunder i over 150 lande. Vi er verdens største producent og leverandør af betalingsterminaler samt tilhørende serviceløsninger. Vi arbejder i en dynamisk branche, hv... Læs mere

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt venligst

Chris Lund-Hansen

4453 1610

E-mail