Skip to main content
Mobilt Dankort

Mobilt Dankort / Dankort app

Der kører i øjeblikket en del reklamekampagner for det Mobile Dankort/Dankort App. Med denne app får dine slutkunder mulighed for at betale med Dankort via deres mobiltelefon. Hos vores konkurrenter er denne løsning lavet med en sort boks, der tilknyttes terminalen. Vi har valgt at integrere løsningen i vores terminaler, så det ikke er nødvendigt at tilknytte ekstra udstyr eller kabler til terminalerne.

Hvad betyder det for dine kunder, og hvad koster det?

Hvis dine kunder har en nyere Verifone-terminal (VX 520c eller højere, Yomani1 eller Yomani2) med en BLE-chip installeret og har en Dankort-aftale, så understøtter de også Dankort App. Der er ingen ekstraomkostninger forbundet med at modtage betalinger med Dankort App. I modsætning til MIF2, så kræver Dankort App ikke en PSAM 9.x, men kan også køre på tidligere PSAM-versioner.

Siden november 2017 er alle nye terminaler fra Verifone blevet leveret med en BLE-chip. Er din terminal fra før denne periode (og VX 520 eller højere), så har du mulighed for at tilkøbe en BLE-chip, som du eller din kunde selv kan installere i terminalen. Sammen med BLE-chippen følger der også en forklaring med illustrationer, der viser hvordan chippen installeres.